Lidt om min baggrund

Jeg har gennem mange år interesseret mig for programmering. De første kodelinier skrev jeg på universitetet i et sprog, der hed Prolog. Ikke særligt kendt for mange, men et sprog, der er blevet anvendt inden for udvikling af kunstig intelligens.

IMG_0132
Jakob Jessen Hansen, cand.it.

Siden hen blev jeg introduceret til programmeringssprog som Beta og Java, men det var først, da en af mine gode venner en dag lærte mig nogle basale ting inden for sproget PHP, at jeg for alvor blev grebet af det. Det var på et kollegieværelse i 2001, og siden da har jeg i større eller mindre omfang arbejdet med PHP. I forvejen kendte jeg en smule til HTML koder, men det var først med PHP, at jeg kunne begynde at skabe dynamiske web-applikationer med reel interaktion med brugere.

Jeg er ikke kun optaget af kodningen og det tekniske, men i høj grad også af selve ideen bag et website, forretningsmodellen, markedsføring m.m.

 

Teknologier jeg anvender

Når man udvikler websites i dag, findes der et hav af forskellige værktøjer og programmeringssprog, man kan benytte sig af. Jeg anvender primært disse:

  • HTML
  • PHP
  • CSS
  • Javascript
  • JQuery
  • MySql
  • Bootstrap
  • WordPress

Det er ikke sikkert, det siger dig så meget. Men det skal du ikke bekymre dig om – jeg skal nok tage mig af den del af dit projekt, der hedder udvikling og programmering :-)

Referencer

Forskellige kunder kræver forskellige løsninger.

Jeg har lavet hjemmesider, webshops, søgemaskineoptimering, hastighedsoptimering, responsive layouts samt sikkerhedsopdateringer og fejlretninger for de kunder, jeg har samarbejdet med. Se nogle af de kunder, jeg har lavet opgaver for her:

Se mine referencer

Jeg er også Amino Freelancer. Se nogle af de bedømmelser, jeg har fået fra andre kunder.